"Vi bliver glade, når folk jævnligt udbryder
DET ER EN RIGTIG BAGER, når de træder ind i
vores pæne og hyggelige butik..."

"Hos os kan du finde langt det største friskbagte brødsortiment i byen. Hver formiddag bager vi friske rundstykker hver halve time, og vi bager friskbagte brød i stenovne fra vi åbner og det meste af dagen.
DET VIL SIGE, AT DU KAN FÅ VARME, FRISKBAGTE BRØD HELE DAGEN I VORES BAGERFORRETNING I NØRREGADE."
- Michael Mikkelsen.

Frisk håndværk dagen lang
I bageriet er vi seks bagere/konditorer og fem elever, der bager brød og kager fra midnat til sidst på eftermiddagen – hver dag. Derfor kender vi vores bagerhåndværk til bunds, og derfor skal man være både engageret og fagligt kompetent for at kunne få en plads i bageriet hos os.
Oplev nye brødtyper
Vores kunder er forskellige, og deres ønsker til brød ændrer sig hele tiden. Det har de gjort i alle de år, vi har haft bageriet. Lige for tiden er det fuldkorn, der bliver efterspurgt.
Vi er nødt til at være på forkant med udviklingen, for at kunne levere det bedste brød, og det er en daglig drivkraft, at udvikle nye brødtyper, der lever op til kundernes forskellige ønsker og behov.

Håndlavet brød er noget helt særligt
Vi har langt det største sortiment i byen, og vi benytter os af alle gængse bageteknikker for at opnå den rette brødkonsistens og den gode smag. I bageriet arbejder vi med koldhævet dej, langtidshævet dej og surdej til at bage brød af enhver art, og langt det meste af vores brød bliver bagt i stenovn. Du kan finde alle slags brødtyper og kager i vores butik. Der er varianter nok til at tilfredsstille enhver smag.
Vi støtter et væld af foreninger
GuldBageren er en del af Esbjerg og har været det i mange år, og vi mener, at det er vigtigt at engagere sig i sit lokale miljø. Derfor er vi aktive sponsorer af både dame- og herrehåndbold i Esbjerg. Vi sponsorerer også ishockeyholdet og et væld af andre foreninger, fordi vi kan være med til at gøre en forskel.




At levere friske kvalitetsbrød af enhver slags har været hensigten, siden Henriette og jeg overtog bageriet i 1985. Det var samme år, hvor jeg blev udlært i bageriet. Før min lærertid var jeg ansat som rengøringsdreng i bageriet, så man kan roligt sige, at jeg kender kernen i GuldBageren Esbjerg.

