Den sunde vinkel - Kornspitz®

Kostvejleder Anja Nielsen

Det er ikke ligegyldigt, hvad og hvor meget du spiser. Til gengæld kan det være temmelig svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, især fordi medierne konstant kaster sig over nye områder.

Kostvejleder Anja Nielsen har dog en tommelfingerregel, som hun kalder for 80/20 reglen. Reglen går i al sin enkelhed ud på, at du skal sørge for, at de sunde og gode ting udgør 80 % af det, du spiser. De sidste 20 % må så gerne være noget af det, der er med til at forsøde tilværelsen – selvom det måske isoleret set er knap så sunde ting. Selvfølgelig afhænger reglen meget af individuelle forhold som sygdom, vægt m.m.

Er du i tvivl om, hvad begreber som kulhydrater, proteiner, kostfibre osv. dækker over, og fra hvilke fødevarer vi får de forskellige ting – så læs mere her på siden, hvor vi har samlet en kort beskrivelse af de vigtigste begreber.

Læs også Anja Nielsens tidligere artikler og få inspiration. Kostfibre

Kostfibre er gavnlige for fordøjelsen. Når vi har indtaget et fiberrigt måltid bevæger kostfibrene sig gennem vores tarme, hvor de bl.a. binder frie radikaler til sig og fører dem ud af kroppen via afføringen.
Frie radikaler dannes i store mængder i for eksempel cigaretrøg, smog, ozon, radioaktiv bestråling og forurenet luft, og de påvirkes desuden af stress og fed kost. De frie radikaler er molekyler, som er kemisk ustabile, og de vil derfor konstant forsøge at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe uro i vores krops immunforsvar, hvilket kan forårsage celleforandringer i vores krop, og dermed være en væsentlig faktor i udvikling af kræft. Kostfibrene er derfor en vigtig faktor i kampen mod kræft.
Det anbefales, at du dagligt indtager 30 gram kostfibre (en Kornspitz® udgør 14,5 % af denne anbefaling). Kostfibre får du bl.a. via frisk og tørret frugt, grøntsager, havre, byg, rug og rugbrød, hvedeklid, upolerede ris, hvede og grahamsmel. Det er vigtigt, at du får dine kostfibre fra flere forskellige fødevarer.

Kulhydrater

Kulhydrater er kroppens energikilde, og kan sammenlignes med benzin til en motor. Uden benzin fungerer motoren ikke, og uden kulhydrater fungerer kroppen ikke. Den energi, du får fra kulhydrater, er med til at tilføre din hjerne energi, så du kan tænke klart og koncentrere dig, ligesom den tilfører kroppen energi, så du kan bevæge dig, dyrke sport og klare de daglige gøremål.

Hvis du indtager mere energi, end du forbrænder, bliver det lagret som fedt i din krop.

Simple / hurtige kulhydrater

Simple kulhydrater er sukker, juice, sodavand, slik, hvidt brød m.m., som giver kroppen hurtig energi og får dit blodsukker til at stige kraftigt. Du skal generelt være forsigtig med at indtage for store mængder af disse kulhydrater, som skal forbrændes straks, så de ikke sætter sig. Umiddelbart efter fysisk aktivitet kan det være en god idé at indtage nogle simple kulhydrater, da kroppens energidepoter skal fyldes hurtigt op igen.

Komplekse / hurtige kulhydrater

Komplekse/langsomme kulhydrater er rugbrød, havregryn, frugt, grøntsager, fuldkornspasta, brune ris, fiberrigt brød m.m. Størstedelen af din energi bør komme fra de komplekse kulhydrater, som giver længere mæthedsfornemmelse og holder blodsukkeret stabilt. En del af de komplekse kulhydrater indeholder andre gavnlige ting, fx kostfibre og essentielle fedtsyrer.

Proteiner

Proteiner er kroppens byggesten. Dyrker du motion eller er meget fysisk aktiv, har du et øget behov for protein, fordi du dermed belaster dine muskler mere. Protein kan ikke lagres i kroppen og skal derfor tilføres med jævne mellemrum. Det er derfor en god ide, hvis alle dagens måltider indeholder protein, som også giver en større mæthedsfornemmelse.

Gode proteinkilder er magre mælkeprodukter, fjerkræ, fisk, magert kød, æg, bønner og linser.

Fedt

Fedt er livsnødvendigt for vores krop og har mange forskellige funktioner i kroppen. Desværre er mange mennesker i dag fedtforskrækkede, men indtager du de rigtige fedtsyrer i de rigtige mængder, skal du ikke frygte, at du bliver overvægtig af at spise fedt.

Der findes to former for fedt – det mættede og det umættede. Et for stort indtag af mættet fedt kan være skyld i forhøjet kolesterol, overvægt og diverse hjerte- og karsygdomme. Mættet fedt findes i bl.a. i fede mælkeprodukter, kager, fedt fra kød, chokolade, chips, pommes frites m.m. Umættet fedt, som er livsnødvendige, findes bl.a. i fede fisk, avocado, kerner, nødder, mandler og vegetabilske olier.